Foreløbig plan for året 2022 i Herlev Håndbryggerlaug
Kære medlemmer
I morgen tirsdag den 22. februar starter vi igen i lauget kl. 19.
Der er ikke noget specielt på programmet denne aften, men vi håber alligevel at mange vil dukke op til en lille snak og måske få en tur i den nye svingkran.
Har du brygget noget godt øl her under Corona som du gerne vil byde på, så tag gerne et par flasker med!
Bestyrelsen har kigget i kalenderen og flere ting er under planlægning.
Der er flere af årets arrangementer som dog kræver medlemmernes opbakning for at de kan gennemføres, derfor kommer der løbende nogle e-mail rundt der vedrører de enkelte arrangementer og som vi håber at alle vil læse og svare hurtigt tilbage på – Uden jeres hjælp, så bliver de ikke til noget.
Næste arrangement som du skal notere i kalenderen er den 8. marts kl. 19. Hvor klubbens brygudstyr bliver gennemgået.
Her vil Kent, Henrik og Dennis bla. gennemgå den nye kipgryde, pladekøler og nye pumper, samt hvordan det hele skal rengøres korrekt for at alle kan få glæde af godt håndbrygget øl.
Der er ingen tilmelding, så bare mød op og bliv klogere og stil spørgsmål.
Har du endnu ikke brygget på klubbens anlæg, så er det et krav at du deltager for at kunne brygge alene, men nok mest for din egen skyld.
Her er en foreløbig plan for året 2022 (Dog med ret til ændringer)
1. halvår 2022
– 22. februar Klubaften og opstart efter Corona (igen)
– 8. marts Intro aften i brygudstyr
– 22 marts Ølsmagning
– 26. April Gule Ærter
– 10. maj klubaften
– 24 maj Tema Team i ITAP
– 14. Juni Klubaften
– 18. Juni Sommer/jubilæumsfest 50+1år og DM på storskærm (Frivillige til festudvalg søges!)
2. halvår 2022 (Her er endnu ikke fastlagt så meget endnu, men de vigtigste datoer er)
– 23. august klubaften
– 2-3 september Herlev Festuge
– 13. september Klubaften
– 27. september klubaften
– 11. oktober klubaften
– 25. oktober Generalforsamling
– 8 november Klubmesterskab
– 19. november Julebrygbattle og julefrokost
– 22 november klubaften
– 13. december juleafslutning
Selvom restriktionerne nu er overstået og vi igen kan mødes normalt, så husker vi selvfølgelig fortsat alle de gode ting som vi har lært de sidste par år, god håndhygiejne og har du symptomer, så bliver du selvfølgelig hjemme.
Vi ses til klubaften i morgen tirsdag den 22. februar.
Højt skum
Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug