Genopstart af aktiviteter
Kære medlemmer,
Hermed en længe ventede nyhed om genopstart af aktiviteter i Herlev Håndbryggerlaug.
Bestyrelsen har været samlet og forsøgt at samle lidt op på året og få styr på hvad der har været aflyst og hvad vi fortsat udskyder lidt endnu.
Genopstart af aktiviteter i HH:
Planen for genopstarten er at vi holder klubaften tirsdag den 22. september 2020 kl. 1900
Vi følger fortsat myndighedernes anbefalinger om afstand og god hygiejnen. Og da vi alle “plejer” at bruge vores viskestykker og håndklæder til lidt af hvert og da de kun vaskes når der er nogen der tager dem med hjem. Er det besluttet at opsætte håndklædepapir ved køkkenvasken. Og alle skal som det første de ankommer, vaske hænder grundigt med sæbe og bruge håndklædepapir, enten på toilettet eller i køkkenet, hver gang!
Vi håber at årets sidste aktiviteter kan gennemføres efter planen:
- Tirsdag den 22. september: Klubaften og første møde efter COVID19
- Tirsdag den 13. oktober: Klubaften (dog også efterårsferie for nogen?)
- Tirsdag den 27. oktober: Generalforsamling – Kokke efterlyses!
- Tirsdag den 10. november: Klubmesterskab 2020 – Kokke efterlyses!
- Tirsdag den 24. november: Klubaften
- Lørdag den 28. november: Julebryg battle
- Tirsdag den 8. december: Juleafslutning
Øllets dag:
Hvis du ikke kan vente med at se dine brygvenner til sidst i september, så opfordre vi til at man deltager til Øllets dag lørdag den 5. september på Det Gamle Hundebad Rødovervej 79.
Ml. kl. 14-18 serveres der håndbrygget øl og efter kl. 18 fortsætter løjerne inden i baren.
Har du øl du ønsker at deltage med, så kontakt Kim Danø og ellers er der åbent for alle til at smage, jeg har hørt at der er flere fra HH der stiller med godt håndbrygget øl.
Højt skum
Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug