Information

Tema Team “Opskrifter – Bliv bedre til at bygge en øl” tirsdag den 28. marts kl. 19

Kære medlemmer,

Datoen for næste Tema team aften er tirsdag den 28. marts med temaet “Opskrifter – Bliv bedre til at bygge en øl”

Vi har booket Carsten Holløse som udover at være en habil håndbrygger og formand for øl dommerforeningen også har hjemmesiden brygklubben.dk, hvor han deler ud af sin viden inden for håndbrygning.

Carsten har lovet at holde et oplæg om opskrifter, hvor han kommer ind på flere emner. Herunder hvordan hænger en opskrift sammen, justering af opskrift, opskrift til stilart, forbedring af opskrift og hvor man finder inspiration til opskrifter og brygsoftware mv.

For at det ikke skal blive for tørt, så krydder Carsten det hele med et par smagninger undervejs og vi håber at mange vil deltage denne aften.

Derfor inviteres der hermed til Tema team aften i laugets lokaler tirsdag den 28. marts 2023 kl. 19

Arrangement:
Tema Team aften “Opskrifter – Bliv bedre til at bygge en øl”
Hvornår:
Tirsdag den 28. marts 2023 kl. 19
Pris:
Arrangementet er gratis
Tilmelding:
Tilmelding eller afbud – nu og senest onsdag den 21. marts kl. 12 til formanden, ved at besvare denne mail
PS:
Kan du ikke, så send gerne afbud så vi har en idé om at der er nogen i den anden ende?

På bestyrelsens vegne

Højt skum

Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug