Information

Invitation til gule ærter tirsdag den 24. januar 2023 kl. 19.00

Kære medlemmer,

Tak for et godt møde i aftes, hele 14 medlemmer dukkede op og var med til at forslå øltyper til festugen. Mere om dette i en separat mail senere.

Også tak til Alex for at overraske med et lille indslag, hvor alle blev tilbud at spise et mirakelbær, som er et afrikansk bær. Dog fik vi det i tabletform, men et bær som ændre måden man smager ting på, helt ting på hovedet. Bla. smagte en citron sød og selv hvidvinseddike “kunne drikkes”…. Et sjovt eksperiment hvor vores smagsløg heldigvis kom igen, så de dejlige Stout der var på bordet igen kunne smages.

– Læs mere om mirakelbær her: Mirakelbær forandrer smagen, så maden pludselig smager helt anderledes | Samvirke

https://samvirke.dk/artikler/mirakelbaer-forandrer-smagen-saa-maden-pludselig-smager-helt-anderledes

Gule ærter
På sidste års generalforsamling nævnte Asger, at han aldrig har prøvet at lave gule ærter. Men at det ville han gerne prøve og det blev selvfølgelig taget til referat og vi glæder os til at smage hans version af de traditionsrige gule ærter.

Derfor inviteres der hermed til gule ærter i laugets lokaler tirsdag den 24. januar 2023 kl. 19

Arrangement:
Gule ærter
Hvornår:
Tirsdag den 24. januar 2023 kl. 19
Pris:
Arrangementet er gratis
Tilmelding:
Tilmelding eller afbud – nu og senest onsdag den 18. januar kl. 12 til formanden, ved at besvare denne mail
PS:
Kan du ikke, så send gerne afbud så vi har en idé om at der er nogen i den anden ende?

OBS:
– Husk fællesbryg lørdag den 14. januar kl. 8.30

Højt skum

Kim Bille Christensen
Formand – Herlev Håndbryggerlaug